Peter Thomsen - Vi glæder os til lokalopgøret mod DVIF
Interview med Peter Thomsen fra Valsgård IF83 før kampen mod DVIF.
I møder endnu et tophold, DVIF, på hjemmebane. Hvordan planlægger I at gribe den kamp an?
- Et lokalopgør på hjemmebane vi glæder os til. Jeg er ved at skabe et overblik over, hvad der er til rådighed på lørdag og herefter forsøger vi sammen at lave en strategi, vi tror på.
Med kun fire kampe tilbage, hvordan ser du jeres muligheder for at undgå nedrykning?
- Vi tror på projektet og vi ved, hvad der kræves. Så må vi se om vi er dygtige nok.
Hvad bliver nøglen for jer, hvis I skal tage point mod et stærkt DVIF-hold?
- At vi skal ramme så højt et niveau som muligt på bolden, og så skal vi også passe på i defensiven mod en energisk modstander.
Hvordan vil du motivere holdet til at præstere under det pres, der følger med jeres placering i tabellen?
- De SKAL kunne motivere sig til både denne og de kommende kampe.