Seneste nyt
Billede beskrivelse

Peter bruger sine kræfter på den nye generation

19. december 2025 kl. 09.06

Når man taler om FFI Fodbold, er Peter Jensen et navn, der har fulgt klubben i årtier.
Nu er han nomineret til sæsonens frivillige til Seriesport Awards 2025 for sit frivillige arbejde – og selv om han ikke gør stort væsen ud af det, rammer det ham.

- Jeg er glad for, at nogen sætter pris på min indsats, siger han nøgternt.

Et liv i FFI

Peter har haft sine største fodboldoplevelser i F.f.I. Han kom til klubben tilbage i 1974 og fik debut i 1. division i 1978 – en tid, der stadig fylder meget i hans fodboldhjerte.

I dag bruger han ikke kræfterne på sig selv, men på dem, der kommer efter.

Erfaring der gives videre

Omkring 10 timer om ugen bruger han i klubben, hvor han især brænder for at være tæt på de unge.

- Jeg elsker at råde og vejlede de unge drenge og dele ud af min erfaring, fortæller han.

For Peter er det enkelt at forklare, hvorfor han bliver ved:

- Fordi i hele mit liv har jeg været i fodbold.

Et helt liv i spillets tjeneste – nu også som frivillig kraft, der hjælper næste generation videre i FFI Fodbold.

Synes du, det er Peter Jensen, der fortjener at løbe med sejren? Herunder kan du stemme på din favorit til sæsonens frivillige.

Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste