Billede beskrivelse

Personlige fejl kostede Skørping IF Frem

09. oktober 2023 kl. 06.00

Interview med cheftræner Peter "Joe" Thorgaard Nielsen fra Skørping IF Frem.

Efter jeres 1-3 nederlag til Chang, hvilke følelser har du og holdet i øjeblikket?

- Vi er selvfølgelig skuffede over vores point- og spillemæssige nedgang i de sidste kampe, da vi naturligvis havde drømt om mere. Vi er især ærgerlige over vores stime på 15 ubesejrede kampe på hjemmebane blev brudt, med det første nederlag siden 19. september 2022. Ellers skal der lyde et kæmpestort tillykke til Aalborg Chang med formentlig 2 oprykninger til 2 af deres hold i Serie 3. Det er stærkt gået at kunne præsentere et hold i Jyllandsserien og hele 2 hold i Serie 2 når forårssæsonen starter op.

Før opgøret gik I efter mindst en 2-0 sejr. Hvad tror du gik galt, der forhindrede jer i at opnå det ønskede resultat?

- Vi laver 3 personlige fejl som Chang køligt kapitaliserer på, og det giver dem deres 3 mål. Ud over dette så er det meget begrænset hvad de skaber af chancer i kampen, og på en god dag havde vi også vundet denne kamp på vores normalt stærke hjemmebane. Det ligner lidt samme situation som vi stod i for et år siden, som ny oprykket Serie 4 hold, hvor vi også fik resultaterne imod os i slutningen af sæsonen. Efterfølgende leverede vi så et suverænt forår, så måske er det bare nødvendige lærepenge for vores unge spillere.

Selvom I ikke fik det ønskede resultat, hvad mener du, I kan tage med jer fra denne kamp, hvis der er noget positivt eller lærerigt?

- At vi stadig er med i kampen om 2. pladsen, der giver playoff til Serie 2, og at vi skal møde vores nærmeste konkurrenter i de kommende 2 kampe, så vi stadig selv kan afgøre om sæsonens skal forlænges med 1 eller 2 kampe.

Hvordan vil I reagere og forberede jer på de kommende kampe for at forbedre jeres præstation og resultater?

- Vi har vores ugentlige træning på tirsdag aften, hvor vi får fulgt op på kampen mod Aalborg Chang, og så arbejder vi selvfølgelig frem til mod vores spændende udekamp fredag aften i Als, hvor vi håber at komme tilbage på rette spor.

Resultat:

Kamp: Skørping IF Frem – Aalborg Chang (2)
Dato: 6. oktober
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 28
Resultat: 1-3
Målscorer i kampen: Asger Drejer

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste