Perfekt start i Serie 3 giver tro på tilbagevenden til Serie 2
Når en trup åbner sæsonen med to sejre og 12 mål uden at lukke et eneste, er der tale om en markant genopstandelse efter nedrykningen. Spotlightet falder på holdets kollektive præstation og de nøgleroller, som spillere som Nikolai Winther og Michael Madsen “Fritti” har taget på sig i starten af Serie 3.
– Først og fremmest er det nu et stort set skadesfrit hold og med fuld trup og gode “reserver”, kan vi spille mere frit og direkte. Samtidig synes jeg spillerne er i god træning og ROS til dem for at udføre diverse løb og øvelser henover ferien. Ud af de 12 mål er det 9 spillere som har scoret, så det er god variation. Saltum er et godt hold med dygtige - tekniske - hurtige spillere, så de var en hård nød at knække i dag, siger Kurt Madsen.
Nikolai Winther har igen vist sin energi og betydning for holdet:
– Han scorer som sagt 1 mål på straffespark og brændte også 1 straffespark, men han er en meget energisk og vigtig spiller for holdet, som altid byder ind med fart - fight og vilje og er ofte i afslutterens rolle eller god for en assist. Han er en ægte holdspiller og hans “skoling” fra Jetsmark tiden skinner igennem i mange facetter af spillet. På holdet er der yderligere nogle spillere , som har lærdom fra ungdom i Jetsmark og de er taktisk/systemmæssigt vigtige for holdet.
Defensiven har givet stabilitet og ro:
– I dagens kamp laver vi nogle fejl , som i serie 2 blev straffet prompte, men i dag redder vi stormen af. Vi laver opspilsfejl af uprovokeret karakter og Saltum presser højt o det gav os læring om at tage alle nuancer af spillet alvorligt. Vores defensiv var i serie 2 et varemærke af positiv karakter og gutterne kender deres opgaver til hudløshed og samtidig er Michael Madsen “Fritti “ en god sikker målmand, som i år har løftet niveauet i positiv henseende.
Reaktionen på nedrykningen har styrket sammenholdet:
– Selvsagt skuffede , men de har taget “skeen i den anden hånd “ og viser vilje og sammenhold , med holdspillet i højsædet. Start i serie 3 med 2 sejre og “clean sheet” giver optimisme og troen samt ikke mindst glæden er stille og roligt på vej tilbage i truppen. Omklædningsrummet syder af god energi og spilleglæde og højt humør.
Offensiven fungerer i perfekt symbiose med defensiven:
– Vi har nogle hurtige unge spillere som i den grad har fart og med scoringer og sejre, har de genfundet melodien og tør igen tage action. Yderligere er holdet en god blanding af rutine og unge gutter som vil holdet og klubben. I dag skulle vi ret beset have 2-3 mål mere , men en dygtig Saltum målmand havde flere god redninger og så det brændte straffespark , som prellede af på overliggeren.
Fremtiden formes kamp for kamp:
– Vi tager en kamp ad gangen og varierer start opstillingen af spillere, så vi modvirker overbelastning og skader i et intenst efterår, hvor det er kamp og restitution. Vi jagter altid en sejr i serie 3 og så må vi løbende se hvor langt det rækker. Men selvfølgelig vil vi gerne retur til serie 2 , men det er der andre hold der også vil gå efter , så vi håber og tror på det bedste, men bolden er rund og alle kampe starter ved 0-0.
IF Nørhalne har med denne start lagt fundamentet for både fart, fight og tro på en hurtig tilbagevenden – og spørgsmålet er, om de kan holde dampen oppe gennem resten af sæsonen.