Overmodig Bangsbo Freja taber mod VHG/GS
Interview med Betina Nielsen fra Bangsbo Freja efter nederlaget til VHG/GS
Hvordan føles det at opleve et nederlag i sæsonens tidlige fase, især efter at have tabt med samme cifre som jeres første sejr?
- Det føles absolut ikke godt, men vi er klar til at parkere den kamp og se fremad.
Hvad tror du var årsagen til, at I ikke kunne gentage succesen fra første kamp og endte med at tabe mod VHG/GS?
- Der skete simpelthen det, der ikke måtte ske, nemlig at vi blev for overmodige og ikke holdt fast i vores gameplan. Det resulterede i at modstanderen kom ind i vores hoveder og det gav dermed udslag i dårlige beslutninger og at frustrationerne blev for åbenlyse i vores spil både med og uden bold.
Er der specifikke områder, som I vil fokusere på i træningen for at forbedre jeres præstationer i de kommende kampe?
- Vi skal have alle mand med i truppen igen efter en omgang skader og så skal vi simpelthen fokusere på at have overskud i kampene så det ikke bliver frustrationsspil, der præger kampene.
Hvordan vil I holde moralen oppe og vende tilbage stærkere efter dette nederlag?
- Vi har som sagt parkeret kampen som et overstået kapitel og er klar til at se fremad og ser frem til at komme til at træne og spille på græs i stedet for kunststofbaner.