Overlevelse i Jyllandsserien er målet for St. Restrup
Interview med Casper Stokbro fra St. Restrup
Hvilken kamp har været den største skuffelse for jer, og hvad gik galt?
- Jeg tænker der er to kampe, hvor skuffelsen var lige store. Ude kampen i mod Hjørring var en stor skuffelse resultat mæssigt. Men heldigvis spillede vi en rigtig god 2. halvleg, og kunne derfor tage det med videre. Hjemmekampen imod Strandby Elling blev en øjenåbner for spillerne, da vores indstilling ikke var godkendt. Vi mødte et stærkt kæmpende Strandby Elling hold, der ville det meget mere end os, og det er svært som træner at acceptere, når det er indstillingen der ikke er god nok. Så vi fik snakket med store bogstaver efter den kamp, og derefter så vi os ikke tilbage.
Hvilke områder ser I som vigtigst at forbedre i løbet af vinterpausen?
- Vi skal være i rigtig god form, så vi kan undgå alle de skader vi døjer med. Det er vigtigt vi ikke rammer ind i alle de skader igen, når vi skal spille i Jyllandsserien. Så får vi store problemer, hvis vi kommer til at mange 3-4 mand.
Hvordan vurderer I holdets chancer i forårssæsonen? Hvad drømmer I om at opnå?
- Puljerne er ikke lavet endnu, så jeg har svært ved at vurderer vores chancer. Men der er ingen tvivl om at vi skal spille for overlevelse da Jyllandsserien har noget højere niveau end serie 1. Så drømmen er selvfølglig at undgå nedrykning.
Hvad har været det mest mindeværdige øjeblik for jer i efterårssæsonen?
- Vores oprykning! At se så mange mennesker til sidste kamp, se alle de frivillige der brugte så mange timer på at gøre det til en fest dag for spillerne og trænerne, det gør en rigtig glad. Sidde efter sidste kamp i cafeteriet sammen med 150 mennesker til spisning. Den opbakning vi har fået fra hele klubben, ja hele byen, det er overvældende. Det giver tro på at klubben er på vej imod en meget spændende fremtid.