Billede beskrivelse

Oprykningen kan sikres med fire point – men Flauenskjold jagter to sejre og vil ikke nøjes

13. juni 2025 kl. 12.30

Interview med Jan Bisgaard fra Flauenskjold IF før kampen mod Skagen IK

Hvordan vil I gribe opgøret an mod bundholdet i rækkens næstsidste spillerunde?

- Vi skal ud og angribe kampen, som vi har gjort i alle de foregående kampe. Vi jagter vores målsætning om en topplacering, og dér er det påkrævet at få 3 point i Skagen.

I vandt det første opgør med 12-0 – forventer du et lignende kampbillede?

- På ingen måde. Forventningen er, at det er os, der kommer til at være spilstyrende, og Skagen, der kommer til at leve på omstillinger, så for os handler det om at være koncentreret igennem alle 90 minutter. Vi har før set, at hvis ikke man yder det, der skal til, så kan det være svært at få 3 point mod alle hold i puljen.

Skagen har intet at spille for, I har alt – hvordan håndterer man sådan en mental opgave?

- Skagen har stadig noget at spille for, da de med 6 point kan snige sig over den direkte nedrykning, så min forventning er, at vi kommer til at stå overfor et hold, som vil kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne for at skaffe et resultat, de kan bruge. Omvendt skal vi også være gode nok til at stå imod det og drage fra Skagen med 3 point, så vi selv kan afgøre oprykningen på hjemmebane i sidste runde.

Forventer du, at I skal hente seks point i de sidste to kampe for at tage førstepladsen?

- 4 point er nok til at tage 1. pladsen i puljen, men vi går 100% efter at tage 2 sejre til sidst.

Kampfakta:

Kamp: Skagen IK – Flauenskjold IF
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 24
Kamptidspunkt: 13. juni kl. 18.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste