Seneste nyt
Billede beskrivelse

Oliver forventer en intens kamp i Nørresundby

04. september 2026 kl. 15.30

I morgen spilles nok en af de største seriebrag i Nordjylland. I hvert fald, hvis man kigger nord for Limfjorden. Skovsgaard gæster nemlig Nørresundby i Danmarksserien, og det er en kamp Oliver Dam, Skovsgaards kantspiller, ser frem til.

- Jeg forventer en sindssyg intens kamp, med en masse hårde dueller, fortæller Oliver.

Det er også en kamp, hvor det kan blive marginalerne, der afgør resultatet.

- Vi matcher hinanden godt, så det bliver en meget lige kamp. Jeg kunne forestille mig, at den ender 2-1, men til hvem tør jeg ikke at sige, griner han.

Og selvom, at resultatet kan gå begge veje, så håber Oliver, at han være med til at påvirke det.

- Jeg håber da selvfølgelig på at score i morgen. Jeg er i god form, og så har jeg lavet selvtræning og løbet, men man kan ikke bare forvente at vinde i Danmarksserien, siger han ydmygt.

For det kan også mærkes, at man pludselig spiller i Danmarksserien efter den ene oprykning efter den anden.

- Man udvikler sig virkelig som spiller. Vi tilpasser os niveauet. Vi er alle blevet dygtigere fodboldspillere.

Efter Skovsgaards mange oprykninger er trofaste fans også begyndt at tage med ud til udebanekampene.

- Når vi er ude, så plejer der at være en 60 stykker med. Nu er det jo en kamp tættere på, så jeg håber da på 100 fra Skovsgaard.

Oliver håber på mange tilskuere til det store opgør, om det så er deres egne tilhængere eller Nørresundbys.

- Jeg elsker, når der er mange tilskuere på lægterne. Selvom, at vi nok ikke har lige så mange med ude, så er det bare fedt med mange mennesker, siger han. 

Til sidst var Oliver heller ikke bleg for at rose NFB.

- Det er et godt hold vi møder i NFB. Vi skal virkelig holde øje med Bardhec Bytyqi. Han er farlig spiller.

Kampen mellem Skovsgaard og Nørresundby spilles på Nordjyske Bank Arena, Voerbjergvej 42 i Nørresundby klokken 13.30.

Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste