ØVI vil tilbage på sejrssporet med hurtig bold mod Tornby
Interview med Jan Larsen fra ØVI før kampen mod Tornby IF
Hvordan vil I gribe opgøret mod Tornby IF an for at komme tilbage på sejrssporet?
- Vi vil – som i de andre kampe – gerne stå godt på banen og have boldbesiddelsen. Vi skal skabe kampen og spille hurtigt, så det ikke bliver en fysisk kamp.
Er det kun 3 point, der tæller i denne kamp, eller er der noget andet, I vil fokusere på?
- Samme som før skrevet – vi skal være mere kyniske og score på vores chancer.
Hvordan vurderer du Tornby IF som modstander – hvad kan vi forvente fra dem?
- Tornby er et hold, der arbejder 120 % i 95 minutter og forsøger at få spillet over på deres præmisser. Hvis det lykkes for dem, bliver de svære at matche. Men kan vi få bolden på græsset og spille hurtigt, så er det til vores fordel.
Hvilken strategi skal I bruge for at sikre en sejr på hjemmebane?
- Vi spiller på vores kampbane, som både er lang og bred. Vi skal bruge hele banen og få dem til at løbe en masse meter. Og så skal vi huske, at kampene normalt ikke afgøres i de første 20-25 minutter – men i den sidste halve time.