Billede beskrivelse

ØVI sikrer playoff-plads, men vil ikke hvile på laurbærrene

16. oktober 2024 kl. 20.44
Opdateret kl. 20.52

Interview med Michael Thomsen fra ØVI efter kampen mod Trekroner IF98

I vandt 4-1 over Trekroner IF98, hvad var nøglen til jeres sejr i denne kamp?

- Nøglen var, at vi kæmpede røven ud af bukserne. De unge spillere på holdet steppede virkelig op, da vi var ramt af en del afbud på vigtige positioner. Vi stod virkelig op for hinanden og så fik vi sparket bolden i kassen på nogle vigtige tidspunkter. Så vidste vi at Trekroner ville være tvunget frem på banen, som gav nogle omstillinger vi fik et par mål på og skulle nok have haft endnu mere ud af.

Hvordan føles det at være tæt på at sikre en playoff plads til oprykning med kun to kampe tilbage?

- Eftersom Jetsmark tabte til Biersted i weekenden, så er pladsen sikret da vi er bedst indbyrdes. Det skal dog siges, at vi ikke kommer til at hvile os selv, da vi gerne vil have den kamp på hjemmebane.

Hvad skal I arbejde på for at forberede jer bedst muligt til den kommende kamp mod Brønderslev IF?

- Det bliver et spørgsmål om hvem der har marginalerne i kampen. Det undrer mig at Brønderslev ikke har fået flere point i denne sæson, jeg synes virkelig de spillede en flot kamp mod os sidst. Og så har de en angriber, der ikke skal have meget plads for at komme til en afslutning og som lige nu har lavet 14 mål i 12 kampe. Vi forbereder os bedst muligt, og så ser vi hvem der er kampklar på lørdag.

Hvordan påvirker kampen mod Brønderslev IF, der kæmper for at undgå nedrykning, jeres tilgang til opgøret?

- Det er ikke noget vi tager højde for, vi håber Brønderslev kommer for at spille fodbold. Vores tilgang er som til alle andre kampe, vi spiller for at vinde.

Kampfakta:

Kamp: Trekroner IF98 - ØVI
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 25
Resultat: 1-4

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste