Billede beskrivelse

Øster Sundby B32 var lidt rustne men store forbedringer i anden halvlegen

14. marts 2024 kl. 21.01

Interview med Andreas Laursen fra Øster Sundby B32

Træningskamp: Strandby Farsø - Øster Sundby B32
Dato: 2024-03-09
Resultat: 1-4
Målscorer i træningskampen: Jacob Winneche, Marc Storm, Lasse Christensen, Martin Bøgh

Hvis du ser tilbage på de 90 minutters fodbold I har leveret, hvilke ord vil du så sætte på jeres præstation?

- Der var lidt rustenhed at spore specielt i første halvvej, hvor vi stressede lidt for meget på bolden. Det blev dog bedre i anden halvvej, hvor vi havde lidt flere afleveringer i holdet, samt skabte flere chancer og overordnet havde fin kontrol over kampen.

Hvilke positive og negative elementer tager I med jer fra kampen og hvorfor er det netop de punkter, som du vælger at pege på?

- Positive ting vi tager med er, at vi fik nogle meter i benene og at vi trods nogle afbud formåede at spille en god omgang fodbold og vinde komfortabelt. Negative elementer er at vi skal blive bedre til at bevare roen på bolden over 90 minutter og lade bolden gøre arbejdet for os. Det er nogle essentielle punkter, da det ofte er problematikker som at komme i form og spille holdet sammen igen efter en længere pause.

Hvor føler du, at I står på nuværende tidspunkt i henhold til sæsonstart og hvad skal I fokusere på i den kommende tid på træningsbanen

- Jeg føler vi står et godt sted. Vi har fået nogle nye rigtig dygtige spillere, og en dygtig træner, som har et system, vi lige skal have spillet 100% på plads, men det har vi heldigvis et par træningskampe endnu til at arbejde på.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste