Øster Brønderslev fodboldklub ser frem til spændende efterårssæson
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Gregers Vestmark fra Øster Brønderslev.
Hvordan ser du jeres kreds til efterårssæsonen og er der nogle hold du ser som potentielle rivaler?
- Puljen er en god blanding af oprykkere og etablerede serie 3 hold, så det bliver spændende at se hvordan stillingen ser ud når sæsonen er slut.
Hvilken kamp ser I mest frem til i den kommende sæson, og hvad er årsagen til det? Er der en specifik ting. der gør denne kamp særligt spændende?
- Personligt ser jeg mest frem til kampene mod Østervrå. Vi taber begge kampe mod dem sidste sæson, og på vores hjemmebane formår jeg at lave nok sæsonens bedste (selv)mål, så både jeg og holdet har revanche til gode mod dem.
Er der nogen hold, som I ser som forhåndsfavoritter til oprykningen i jeres kreds, samt hvordan vurderer du jeres egen chance i forhold til dem?
- Det er jo en pulje hvor de eneste gengangere fra forårspuljen er Østervrå, så uden at fraskrive de andre hold, som jeg ikke rigtigt kender, må jeg pege på Østervrå blandt favoritterne. Asaa/Hjallerup er også et spændende hold som var med i toppen af serie 3 sidste sæson, så det bliver spændende at se hvordan det flasker sig. Jeg har store forventninger til vores egne præstationer, og rammer vi dagene, samt finder det kontinuerligt gode spil frem, er jeg sikker på, at vi kan lege med i den sjove ende af tabellen.
Hvad er din og målsætning for efterårssæsonen og mener du den er realistisk?
- Som sagt regner jeg stærkt med, at vi kæmper med blandt topholdene i puljen, og set ud fra vores spillermateriale og opsætning er jeg sikker på, at det sagtens kan lade sig gøre.
Hvis du ser tilbage på forårssæsonen, er der så nogle punkter, der skal forbedres for at stå endnu stærkere til efteråret?
- Jeg ser frem til flere træningspas og vi på den led forhåbentligt kan udbygge vores flotte spil fra forårssæsonen.