NUBI i vild forvandling - fra 4 til 12 point
Efter en imponerende præstation kunne NUBI fortsætte den stærke sæsonstart med en sikker 2-0 sejr over lokalrivalerne fra Nørresundby fB. Derfor sætter vi Spotlight på holdets defensive organisation, effektive scoringer og kollektive styrke, der har givet NUBI en drømmestart i Serie 2 Kreds 13.
-Kampen var meget intens, og NFB lagde ud i højt tempo i første halvleg. De kom til en del halve chancer uden for feltet, dog uden at blive helt farlige. I 2. halvleg får vi sat os på tingene og dikterer kampens tempo og får scoret to mål. Victor Stentz, som havde sidste kamp i NUBI-trøjen, inden han skal en tur til KBH for at læse, får åbnet med et mål på et hjørnespark, hvor vi scorer på en indøvet detalje. Senere i kampen får Malthe Lapirtis scoret udefra 25 meter, et klassisk slangehuk i modsat side helt ude i sidenettet, uden chance for NFB’s keeper, siger John Martin Sørensen
Sejren var fuldt fortjent, og NUBI havde kontrol gennem det meste af kampen. -Set over hele kampen var sejren fuldt fortjent. I første halvleg brugte vi lidt for lang tid på at lure, hvad NFB kom med, men vi får styr på dem, og de bliver ikke helt farlige, trods meget godt spil op mod vores mål. I 2. halvleg er vi i fuld kontrol, og kampen forløber, som vi gerne ville, lyder det
Den defensive organisation og clean sheet betyder meget for holdet. -Det er længe siden, at vi har holdt nullet, to kampe i streg. Så det er selvfølgelig dejligt! Vores bidrag til bødekassen er også minimeret, så det tror jeg, vi alle syntes er skønt. Også er det ekstra dejligt med 3 point ude mod NFB, tilføjer Sørensen
Stemningen efter sejren var høj blandt spillerne og tilhængerne. -Der var god stemning i omklædningsrummet. Vi fik sunget, drukket bajer og hørt musik. Også en kæmpe ros til vores trofaste tilskuere, som altid støtter op. Der var flere NUBI-folk til kampen end fra NFB, så det var også en sejr i sig selv, siger han.
NUBI topper nu rækken med 12 point efter fem kampe, og drømmestarten giver selvtillid. -Det føles selvfølgelig rigtig godt. Sidste sæson havde vi kun skrabet 4 point sammen i de første 5 kampe. Så det er noget af en kontrast til sidste sæson, lyder det
Fokus er fortsat på målsætningen om overlevelse og at spille for at vinde. -Vi fortsætter med at spille for at vinde. Vores målsætning har altid været overlevelse i Serie 2, og det bliver det ved med at være. Vi har ikke niveauet til Serie 1, og vi skal heller ikke derop, slutter John Martin Sørensen
Med 2-0-sejren over Nørresundby fB har NUBI lagt yderligere grund til en stærk sæsonstart. Spørgsmålet er nu, om holdet kan fastholde formen, den solide defensiv og momentum i de kommende kampe