Nordjysk drama: Oprykninger sikret – mareridt og mirakler i sidste runde
Der blev skrevet drama, dåd og desperation ind i nordjysk fodboldhistorie, da sidste spillerunde blev fløjtet af i weekenden. Oprykninger blev cementeret, drømme brast i overtiden, og enkelte hold snuppede en livline i sidste sekund. For nogle var det forløsning – for andre et mareridt.
I Jyllandsserien 1.1 gik Aalborg Freja fra skuffelse til jubel. Et 1-1-resultat lignede en forpasset oprykning, men da KFUM samtidig tabte til VRI, rakte det alligevel til en billet til Danmarksserien. KFUM slutter en magisk sæson som oprykker på en i situationen selvfølgelige skuffende, men alligevel flot 3. plads. Nederst eksploderede Løgstør med en vanvittig 11-0-sejr over AaB. Nu venter en altafgørende playofffinale mod Aalborg Chang – lørdag kl. 14.00.
Chang gjorde som skrevet arbejdet færdigt i Jyllandsserien 2.3 og tog playoffpladsen foran Gug. Jetsmark tabte, men blev Jyllands bedste 7’er og får dermed en ny chance på lørdag, når de skal spille playofffinale mod enten Hjørring eller Thisted fra Serie 1. St. Restrup landede på 6. pladsen (playout plads), men redder endnu en sæson i Jyllandsserien som bedste 6’er. Sæby overlevede efter de besejrede Nibe Boldklub, som derimod må tage turen ned i Serie 1 igen.
Skovsgaard havde allerede fejret oprykning for nogle runder siden, led sit første nederlag i tre sæsoner, da de tabte til LKB i Serie 1, Kreds 6. SEIF tabte i bunden og må overraskende ned i Serie 2, mens SHI redder håbet med en playofffinale lørdag mod (Hirtshals eller Hals FS). Hjørring snuppede oprykningsplayoffpladsen. I Kreds 7 rykkede Farsø/Ullits op i Jyllandsserien, Thisted skal i playoff, og Aars reddede livet med uafgjort.
Brønderslev smadrede FFI 9-0 og rykkede op fra Serie 2, Kreds 12. I Kreds 13 vandt både Aalborg Freja, NUBI og Fjordsiden, men Freja kunne juble lidt ekstra – da de reddede sig som Jyllands bedste 6’er. Hals FS skal møde Hirtshals fra Serie 2 Kreds 12 i playoff. Aalborg KFUM fra Serie 2 Kreds 14 måtte se Aalborg Chang forblive på 1. pladsen og skal nu møde Klitmøller fra Serie 2 Kreds 15 i playoff semifinalen. I Kreds 15 er Vorupør pludselig i live igen – dødsdømt længe, men som bedste 7’er skal de nu spille playofffinale mod enten KFUM eller Gug fra Serie 3
I Serie 3 sikrede Flauenskjold, Sulsted, Nordens Paris FC (2), RKG, Terndrup, Farsø/Ullits og Valsgård sig oprykning. De bedste to’ere mødes i tirsdagens semifinaler – og vinderne spiller lørdag finale mod holdene fra Serie 2. Hjørring IF knuste BTI 11-2 i kampen om 2. pladsen. RKG bulldozede AASI 7-1 og tog den direkte oprykning, mens Terndrup satte trumf på med 10-3 over Arden.