Nørresundby fB
Nørresundby FB

Nørresundby fB hentede storsejr

19. september 2023 kl. 12:00
Opdateret kl. 20:31

Interview med Flemming Prip fra Nørresundby fB.

Efter at have besejret Thorup/Klim 9-2 for anden gang i sæsonen, mener du, at resultatet afspejlede kampens forløb retfærdigt, eller var der aspekter, hvor I måske var uheldige?

- Syntes vi spiller en god fodboldkamp søndag. Vi kommer hurtigt bagud på en dødbold, hvor vi ikke er konsekvente nok i afvisningen, men derfra syntes jeg vi sad på det meste, hvilket sejrens størrelse også afspejler. Jeg er tilfreds med tempoet og vores direkte måde at gribe tingene an på.

Kan du sætte nogle ord på jeres præstation i kampen mod Thorup/Klim og beskrive, hvad der fungerede godt for jer?

- Uden at forklejne Thorup der kæmpede godt imod, så var vi en kende hurtigere i både tanke og handling søndag. Vi var mest på deres tredjedel og ja vi i god kontrol på kampen hele vejen igennem.

Både NfB og Sulsted synes at have en stor succes i denne sæson. Hvad tror du er nøglen til, at I og Sulsted er så meget bedre end de andre hold, og hvilke styrker har I, som gør jer så konkurrencedygtige?

- Nu vil jeg helst lade andre vurdere vores kvaliteter, men den fart og det tempo vi bringer ind i serie tre er på et godt niveau og vores spil er når det glider bedst både offensivt og meget effektivt.

Ser du nogen trusler fra andre hold i kampen om top 2 i tabellen, eller føler du, at I og Sulsted er de stærkeste hold i rækken?

- Ja tabellen begynder jo at sætte sig, og vi har kun fokus på næste uges kamp, som gerne skal bringe os et skridt nærmere vores mål. Sulsted vinder jo også deres kampe og er et godt hold, så vi er skærpede omkring vores egne opgaver.

Resultat:

Kamp: Nørresundby fB – Thorup/Klim
Dato: 17. september
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 25
Resultat: 9-2

Nyeste