Nøhr: – Selv mod bundhold kræver det 100 % indsats
Interview med Daniel Nøhr fra Aars IK før kampen mod KVIK
Rækkens bundhold venter – er det en kamp, I bare skal vinde?
- Rækken er vist ikke mere splittet endnu, end at det helt bestemt er en kamp, som skal tages meget seriøst. Det er selvfølgelig en kamp, vi skal vinde.
Hvordan vil I gribe kampen an mod KVIK?
- Vi skal nok forvente en lidt hårdere fysisk kamp denne gang, men ellers skal den over på vores præmisser, som vi altid går efter. Vi er klar til at presse tempo ind i kampen.
Hvad vil I tage med jer fra den store sejr over Gundersted?
- De gode momenter med bolden, målene og følelsen efter de tre point.
Hvad skal lykkes for jer, hvis I skal tage alle tre point med hjem?
- Vi skal holde os til vores gameplan og bringe tempo i kampen. Det er tydeligt at se, at de kampe, hvor vi yder tæt på 100 %, får vi også nogle gode resultater med.