Billede beskrivelse

Nikolaj Dorff - Ingen får succes alene

23. januar 2025 kl. 18.03
Opdateret 27. januar 2025 kl. 10.32

Interview med Nikolaj Dorff fra IF Skjold Sæby

Hvad betyder det for dig at blive kåret som Årets Træner og få den anerkendelse fra kollegaer, venner og fans?

- Jeg tror, de fleste er glade for at blive anerkendt for deres indsats. Det er jeg også, og jeg vil meget gerne sige tak til dem, der har stemt på mig. Der er ingen, der får succes alene, og jeg vil derfor gerne sende anerkendelsen videre til holdet og resten af trænerteamet.

Var du overrasket over at vinde, eller havde du en fornemmelse af, at det kunne gå din vej?

- Jeg tror ikke, jeg havde de store forventninger.

Hvad tror du, at folk omkring dig – holdet, kollegaer og venner – vil sige om, hvorfor du netop skulle vinde?

- Jeg håber da, at de gode mennesker, der har stemt på mig, synes, jeg sammen med de andre i trænerteamet gør et godt stykke arbejde omkring holdet og i klubben generelt, både fagligt og især menneskeligt.

Ser du kåringen som et resultat af holdets indsats, eller hvad tænker du har gjort forskellen?

- Jeg ser som nævnt ovenfor kåringen som et resultat af holdets og trænerteamets indsats. Ingen kan få succes alene i holdsport.

Hvad er dine mål for foråret, nu hvor du går ind i det med denne titel i bagagen?

- Jeg har ikke nogen ændringer i mine personlige mål. Jeg ved efterhånden godt, hvor mine styrker og svagheder er - og min ambition er som altid at udvikle mig sammen med holdet og trænerteamet, samtidig med at jeg er tro mod vores fælles værdier og mine egne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste