Billede beskrivelse

Nikolai: – Vi ved, vi mangler de sidste procenter, men vi kæmper videre

26. maj 2025 kl. 17.01

Interview med Nikolai Mortensen efter 1-4 nederlaget mod Hirtshals

Sæt ord på kampen – var nederlaget som forventet mod topholdet?

- Nej, vi havde ikke forventet, at det bare skulle blive et nederlag, men vi må også være ærlige og sige, at Hirtshals spillede på et meget højt niveau, og noget højere end os i denne kamp.

Svarer cifrene til forskellen mellem jer og Hirtshals?

- Der var chancer til flere mål i begge ender, men vi satsede lidt til sidst, da vi fik håb med en scoring til 1-2, og så lukkede vi to yderligere mål ind. Men et nederlag på 2 eller 3 mål viser nok godt, hvordan kampen forløb.

Hvad tager I med jer fra kampen trods det tunge nederlag?

- Vi tager det med, at vi ikke er helt klar til at konkurrere med de bedste i Serie 2 endnu – i hvert fald på udebane. Men vi er et ungt hold, og vi jagter de procenter, der er op til Hirtshals, som jeg dog forventer rykker op i Serie 1.

Hvad kunne I have gjort for at have hentet et point i kampen?

- Vi skulle helt sikkert have haft mere kvalitet i vores opspil, vores presspil skulle være bedre, og så skulle vi have scoret på vores chancer, som var færre end Hirtshals'. Og så skulle vi nok også have håbet på lidt held.

Kampfakta:

Kamp: Hirtshals – Dronninglund
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 4-1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste