NfB bliver blæst tæt på oprykning til Serie 2
Interview med Flemming Prip fra Nørresundby fB.
Hvordan forberedte I jer til kampen mod Thise, der endte med en imponerende 6-2 sejr på udebane?
- Kampen lørdag blev en noget blæsende affære, hvilket gjorde betingelserne svære for begge hold. Kampen bølgede de første tyve minutter og vi kommer bagud på en dødbold (igen) og må kæmpe hårdt for at komme tilbage i kampen. Det lykkedes på et straffe og vi går til pausen med 1-1. Vi kommer foran 2-1, men igen udligner Thise os til 2-2. Derfra sætter vi os på kampen og sidst sidste halve time dominerer vi kraftigt og laver 4 mål.
Kan du beskrive jeres præstation i kampen mod Thise, og hvad gjorde I anderledes for at opnå en så overbevisende sejr?
- Som skrevet var det en blæsende affære og det blev aldrig det polerede fodbold fra nogle af holdene. Vi virkede stærkest i slutfasen og havde lidt flere redskaber i værktøjskassen end Thise og det blev udslagsgivende. Så speciel den sidste halve time så vi stærke ud.
Var I overraskede over resultatet, da I vandt 6-2? Hvordan reagerede holdet på denne store sejr?
- Der bliver generelt lavet mange mål i denne pulje, så overrasket er jeg ikke, men jeg er meget tilfreds med vores udtryk og specielt den sidste halve time spiller vi både hurtigt og opfindsomt.
Med denne sejr er I tættere på at sikre en hurtig returbillet til Serie 2. Er I begyndt at overveje at fejre det med champagne, eller tager I det stadig kamp for kamp?
- Vi kommer selvfølgelig tættere på og kan afgøre det selv på lørdag, så det arbejder vi på til træning i ugen og vi vil være max forberedte til lørdagens kamp.