Mou IF-træner glad for at undgå Playoff igen i denne sæson
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Michael Willis-Christensen fra Mou
I ender sæsonen som nummer 5, hvilke ord vil du sætte på jeres sæson overordnet set?
- Meget svingende, vi havde perioder i sæsonen hvor vi spillede rigtig godt, også havde vi kampe hvor vi nærmest ikke kunne lave en aflevering. Men meget glad for at slutte på en 5. Plads og sikre os endnu en sæson i serie 3.
Før sæsonen blev skudt i gang, hvad var jeres målsætning så foråret 2023?
- Efter vi sidste år lige overlevede med en playoff kamp, vidste vi det ville være en svær sæson igen også efter et par afgange af spillere fra sidste års startopstilling. Vi vidste at målet var overlevelse, vi ville dig gerne undgå endnu en playoff kamp og det gjorde vi.
Det er altid let at være bagklog, men hvad ville du hvis muligt, gerne have gjort anderledes og hvorfor?
- Vi skulle have været mere stabile i vores niveau, vi kunne have været sikret overlevelse noget tidligere. Hvis vi bare havde leveret et ordentligt niveau i nogle af de kampe vi skulle have vundet mod hold der var nede i bunden med os, men i stedet tabte vi en masse dumme point.
Hvordan har niveauet overordnet været i jeres kreds og er du positivt eller negativt overrasket over det?
- Altså vi har haft i toppen af tabellen nogle meget stærke hold, og nede i bunden havde vi en samlet folk af hold hvor det virkede til alle kunne slå alle. Det har skabt spænding i tabellen helt til den sidste kamp i sæsonen. Det vel det man gerne vil have hvis man ser neutralt på