Mikkel Vestergaard: - Vi fik ikke point, men vi er tilfredse med indsatsen
Interview med Mikkel Vestergaard fra Gundersted IF.
I tabte 1-0 til BSI på udebane i premieren – sæt ord på præstationen, og føler du, det var retfærdigt, at I tabte?
- Vi er ret tilfredse med indsatsen og indstillingen. Der blev nok gået mere til stålet, end der blev spillet flot fodbold. Dette blev styret af en veloplagt dommer med en tydelig linje. Vi er naturligvis trætte af, at vi ikke får point med fra Bælum, da vi føler, at vi har chancerne til det
Hvad fungerede godt i kampen, og hvor mener du, I kunne have gjort det bedre?
- Træner Svend og vikarierende holdleder 'Plov' havde sat holdet godt sammen. Vi stod rigtig godt på banen og gav ikke det store væk til Bælum de første 80 minutter. Til sidst satser vi og kommer lidt i ubalance. Derudover stod vi godt imod Bælums farlige dødbolde, ført an af en sikker keeper. Vi mangler bare at score på vores chancer. "Koller" var farlig i feltet hele kampen og burde have bragt os foran!
Hvilke erfaringer og læring tager I med jer fra nederlaget, som kan hjælpe jer fremover i sæsonen?
- Man kommer langt med den rigtige indstilling.
Hvordan har stemningen været i truppen efter kampen, og hvad har I fokuseret på i træningen?
- Stemningen på holdet er altid god. Der var overskud efter kampen til at vende fodermesterens nyfødte kalv, som angiveligt skulle være født omvendt :)