Michael Larsen: - Viljen til at vinde var større end alt andet
Interview med Michael Larsen fra Viborg Søndermarken IK efter kampen mod Aars IK
Hvad gjorde, at I trak jer sejrrigt ud af den tætte kamp mod Aars IK?
- Vores spillere knoklede virkelig hårdt for sejren – vi var i undertal i 20 minutter af kampen, og det gjorde ikke arbejdet nemmere, men der var vilje bag den her sejr, og det var det der gjorde udfaldet – stor ros til alle mand for at yde en indsats på dagen, som ikke nødvendigvis altid var køn at se på, men som viste sig at være nok efter de +90 minutter
Var I den stærkeste af de to hold set med dine øjne?
- Alt i alt er er jeg glad, og stolt over spillernes indsats. Vi kom rigtig godt fra start og bragte os foran efter cirka et kvarters spil – vi var rolige på bolden og spillede varieret i en første del af kampen. Kampbilledet ændre sig da vi får vores første gule kort. Hændelsen udløser et straffespark til Aars som vores keeper flot redder. Den næste periode kommer vi under pres og Aars kommer meget i boldbesiddelse, uden rigtig at true vores mål for alvor. Men med en mand nede vil kampbilledet ofte blive med det ene hold som værende dominerende og det var også tilfælde her. Med to gule kort imod os bliver det lidt en rodet affære, men i den døende fase har vi muligheder, hvis vi havde haft skarpheden, til at lukke kampen til 2-0.
Hvad betyder det for jer at have hentet 6 point i de første 3 kampe?
- Det betyder at vi med to sejre har fået mod på mere – vi arbejder fokuseret på at skrabe alle de point til os som vi kan, og vi bygger på fra kamp til kamp. Hvordan billedet ser ud om x antal runder er vanskelig at spå om, men lige nu og her så arbejder vi sammen om at få flest mulige point på kontoen
Hvordan ser du på jeres præstation i den tætte kamp?
- Det bliver lidt en gentagelse – spillerne arbejder hårdt for hinanden og for holdet. Vi bliver i denne kamp nødt til at justere på nogle pladser, grundet de to gule kort, og det resulterer i at nogle spillere, kommer til at spille på uvante pladser, men så længe at indstillingen er der til at arbejde i holdets tjeneste så lykkedes vi. Personligt er jeg super stolt over spillernes indsats, og der er masser at bygge videre på.