Billede beskrivelse

Michael Hjortkjær: – Vi er stadig hamrende stærke på standarder

22. maj 2025 kl. 21.02

Interview med Michael Hjortkjær fra SEIF før kampen mod AaB

Hvordan vil I bygge videre på 3-0-sejren i første opgør, når I møder AaB hjemme?

– Jeg synes, at AaB er blevet bedre end i vores sidste opgør, og derfor må vi ikke tage let på opgaven. Oppe foran er de markant forstærket, så vi skal være klar, så vi ikke kommer tidligt bagud.

Hvor vigtigt er det for jer at vinde denne kamp i forhold til oprykningsmålene?

– Hjørring og Skovsgaard indhenter vi nok ikke, men klubbens bedste resultat er en 4. plads, og den vil vi rigtig gerne slå, hvilket bestemt er muligt. Det kræver gode præstationer i de tre kommende nøglekampe, hvor den første er mod AaB.

Hvordan vil du sikre, at holdet er mentalt klar til at håndtere presset?

– Drengene er rigtig gode til at være mentalt klar. Samtidig har de en evne til at være gode helt indtil sidste minut, og denne kvalitet bliver vi ved med at dyrke. Jeg skal bidrage med ekstra meget lyd fra siden, men det gør jeg også gerne.

Ser du jer som favoritter, og hvad bliver nøglen til at slå AaB igen?

– Ja, jeg ser os som favoritter, hvis der ikke sker en tilfældighed (eller fem som i sidste kamp). Vi er stadig hamrende stærke på standarder, og vi er rigtig solide i vores 1v1-spil.

Kampfakta:

Kamp: SEIF – AaB
Serie & Kreds: Serie 1 Kreds 6
Kamptidspunkt: 23. maj kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste