Billede beskrivelse

Martin Haahr: - X-faktoren sikrede sejren på en rodet dag

12. juni 2025 kl. 20.32

nterview med Martin Haahr fra Klitmøller IF efter kampen mod Sjørring

Hvad lykkedes for jer i Sjørring, hvor I sikrede en solid 2-0-sejr på udebane?

- Vi spillede en god kamp. Vi stod godt i vores organisation, og så havde vi x-faktoren til at afgøre kampen.

Hvordan oplevede du kampforløbet – og hvad gjorde forskellen for jer i de afgørende sekvenser?

- Vi fik en rodet kamp på grund af mange udvisningsminutter til begge hold. Det gjorde kampen mere rodet end højst nødvendigt, men omvendt skabte vi chancer til flere scoringer. Samtidig gjorde vores firebackkæde og målmand det godt i 90 minutter og holdt nullet.

Var dette en præstation, der viser jer som et hold klar til playoffkampe?

- Jeg synes, det viser klasse at vinde 0-2 mod et hold, som har overrasket puljen generelt. Samtidig har vi vendt tingene i anden halvdel af sæsonen med mere held end uheld, hvilket denne præstation også viser. Jeg må bare anerkende, at Sjørring er smadderdygtige og afklarede i det, de gør. Med de unge drenge, som de har med i kampen, kommer de også ud for at spille en fodboldkamp, hvor de gør det svært for os.

Hvordan påvirker sejren jer mentalt før de sidste to runder og kampen om andenpladsen?

- Den påvirker ikke det store. Vi har to finaler tilbage mod Ørslevkloster og Koldby. Vi tager en kamp ad gangen, hvor vi skal løse de udfordringer, vi møder.

Kampakta:

Kamp: Sjørring – Klitmøller IF
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 15
Resultat: 0-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste