Billede beskrivelse

Martin Haahr uddyber planen for at besejre Lemvig

12. maj 2024 kl. 08.00

Interview med Martin Haahr fra Klitmøller IF før kampen mod Lemvig GF

Efter en imponerende sejr over Måbjerg står I overfor en vigtig kamp mod Lemvig GF på hjemmebane. Hvordan forbereder I jer på denne kamp?

- Vi skal restituere godt, da vi går ind i en svær periode med gode modstandere. Kræfterne skal doseres rigtigt, men vi skal ud at bygge videre på vores koncept.

Første kamp endte med en 2-0 sejr til Lemvig GF. Hvordan vil I bruge de erfaringer fra den kamp til at sikre en sejr denne gang?

- Vi skal have fokus på vores egen præstation, da vi har været svingende med vores præstationer. Begge hold har fået lidt tilgang siden sidst, så første kamp har vi ikke fokus på.

Hvordan vil I tackle udfordringen med at møde rækkens tophold, og hvad tror du bliver nøglen til at få et positivt resultat?

- Parathed og minimering af fejl er vigtigt når man møder et hold som Lemvig. Hvis vores offensiv er klar, så kan det blive en underholdende kamp.

Kampfakta:

Kamp: Klitmøller IF - Lemvig GF
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 15
Kamptidspunkt: 12. maj kl. 14.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste