Billede beskrivelse

Magnus Nielsen planlægger at opretholde målfesten, samtidig med at forsvaret strammes op!

12. april 2024 kl. 21.01

Interview med Magnus Nielsen fra Vorupør før kampen mod Nors B.

Efter en stærk start på sæsonen med 4 point i de første 2 kampe, hvordan vil I bevare den offensive styrke og samtidig styrke den defensive del af spillet i den kommende kamp mod Nors B?

- Vores fokus bliver primært på at få lukket af ned i bagkæden! Både i sidste sæson og i denne giver vi simpelthen for mange chancer væk. Vi skal stå tættere i kæderne og samtidig også minimere vores fejl i opspillet. Den offensive del af vores spil skal sørge for at spille hinanden gode, som de igen i denne sæson er gode til! 2 kampe og 9 mål taler for sig selv.

Hvordan analyserer du Nors B som modstander, og hvilke forberedelser har I gjort for at imødegå deres spillestil?

- Det er altid svære kampe mod Nors B, da det er et hold som godt kan lide den fysiske del af spillet! Vi har aldrig haft det nemt på udebane i Nors, og vi skal så vidt muligt prøve at undgå de hårde dueller og istedet fokuserer på spillet med bolden.

Hvordan vil I tackle det faktum, at Nors B har spillet deres første 2 kampe uafgjort, og dermed viser stabilitet i deres præstationer?

- Nors er et hold som aldrig giver op! Bagud med 2 i deres sidste kamp imod et stærkt Hanstholm hold også stadig få 2-2 bevidner også om nogle af de kvaliteter de har. Vi skal bare spille vores spil og have fokus på vores eget.

Hvordan er stemningen og motivationen i truppen før den kommende udfordring på udebane?

- Stemningen er som altid god i truppen og alle er topmotiverede på at vinde over Nors. De her lokalopgør giver altid lidt ekstra til kampene. Der findes ikke nogle nemme kampe i denne pulje for os og det ved vi alle! Det kan nemt blive afgjort af hvem der er bedst på dagen. Forhåbentlig bliver det os!

Kampfakta:

Kamp: Nors B - Vorupør
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 30
Kamptidspunkt: 13. april kl. 14.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste