Mads Jensen: Vi kendte ikke vores besøgstid
Interview med Mads Jensen fra Hadsund efter nederlaget mod TRIF.
I mødte rækkens bundhold, TRIF, på hjemmebane, men endte med at tabe 2-1. Hvad mener du gik galt i kampen, og hvordan håndterer I dette uventede resultat?
- Vi kendte ikke vores besøgstid og i 2. Halvleg fandt vi aldrig vores spillemæssige niveau. Desuden må jeg rose TRIF for at være effektive. De kæmpede godt og stod godt på banen. Synes på ingen måde det er ufortjent de stod med de 3 point efter kampen.
Hvordan påvirker dette nederlag holdets morale og tro på at opretholde jeres position i resten af sæsonen?
- Det påvirker os ikke ud over at vi blir endnu mere ærgerrige efter 3 point i næste kamp. Vi har i den grad troen på egne evner.
Er der noget positivt eller lærerigt, som I kan tage med fra kampen mod TRIF, til trods for resultatet?
- Kynisme og evnen til at spille ALLE situationer helt færdig.
Hvordan vil I forberede jer mentalt og taktisk for at komme tilbage på sejrskurs i de kommende kampe?
- Vi napper en pokalkamp og en god træning samt lidt råt kød fredag aften så står vi klar til 3 point lørdag.