Billede beskrivelse

Målfest på Beachtown Arena

01. november 2023 kl. 09.01

Interview med Mike Bunde, målmand i Strandby IF Farsø.

I vandt kampen 4-2. Kan du beskrive kampen og dele nogle indtryk af, hvordan den forløb?

- Vi spillede som vi ønskede! Nemlig at spille en offensiv kamp, hvor vi skulle baske lidt til vores måltavle, som meget symbolsk røg i stormen i sidste uge. Men fire mål blev det til, hvilket publikum sikkert nød på et koldt men velbesøgt Beachtown Arena.

Hvordan vil du beskrive jeres præstation i denne kamp? Hvad gjorde I godt, og hvad var nøglen til jeres sejr?

- Vi kom rigtig godt ud fra start, og jeg tror slet ikke Borup kunne se, at vi intet havde at spille for. Og heldigvis for det. især Andreas Husum og Mikkel Pedersen var stærke fremad banen og ellers var især Tobias Flak flyvende på højre back.

Hvorfor tror du, at I vandt kampen? Var der specifikke faktorer eller strategier, der gjorde forskellen?

- Vi trængte til en målrig kamp på hjemmebane med underholdning. Samtidig er det bare afgørende for os, når afbuddene er få og især Mikkel Pedersen er med i front. Vi havde meget mere pondus og individuel kvalitet krydret med fysik og fart. Så fantastisk at slutte en stærk sæson og slutspurt med en sikker 4-2 hjemme i Strandby.

Resultat:

Kamp: Strandby IF Farsø – Borup IF
Dato: 28. oktober
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 15
Resultat: 4-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste