Billede beskrivelse

Løgstør spillede sig til meget mere, men måtte nøjes

16. maj 2025 kl. 18.30

Interview med Kristian Skriver fra Løgstør IF efter kampen mod AaB

Er du skuffet eller tilfreds med det ene point i bundgyseren?

- Meget skuffet. Vi burde have vundet og skabte også mere end rigeligt til det. Men en kombination af uskarphed – i begge ender – og en flot kamp af AaB-keeperen gjorde, at vi ikke formåede at score flere gange.

Hvordan oplevede du kampen – hvem havde fortjent alle tre point?

- Jeg forstår stadig ikke, hvordan vi ikke vandt den fodboldkamp. Jeg vil dog rose spillerne for at komme igen efter en mareridtsstart samt evnen til at holde hovedet koldt på en dag, hvor alle fra Løgstør fik testet tolerance og temperament mange gange.

Hvad betyder det for jer at komme på tavlen igen i en tæt bundstrid?

- Jeg synes nu ikke, bundstriden er så tæt. Vi har fokus et helt andet sted. Og lige nu kigger jeg på, om der er motivation og gejst til træning – og det er der.

Hvad skal I bygge videre på fra jeres præstation mod AaB?

- Det bliver en helt anden kamp mod VRI, det er klart. Dog er det positivt, at flere af de spillere, der har været på vej tilbage, spillede 90 minutter mod AaB.

Kampfakta:

Kamp: AaB – Løgstør IF
Serie & Kreds: Jyllandsserien 1.1
Resultat: 2-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste