Løbevillighed bliver nøglen til succes mod tst Fodbold
Interview med Simon Gasberg fra Aalborg Freja før kampen mod tst Fodbold
Hvad vil være nøglen til at gentage sejren på 3-0 over TST Fodbold?
- Det kommer til at være løbevilligheden, evnen til at åbne deres defensiv op også være påpasselige omkring deres offensive våben i Jonas Andersen, som i seneste kamp nettede 4 gange og viste han er tilbage i storform.
Hvordan forbereder I jer til denne kamp på hjemmebane?
- Vi skal have 2 træninger i ugens løb med fokus på at finde helt tilbage til det spil vi gerne stå for. Også er vi begyndt at glæde os til et opgør med mange mennesker på lægterne, da vi har sponsor og frivilligt arrangement omkring denne kamp.
Er I store favoritter til kampen, og hvordan håndterer I den forventning?
- Det vil jeg slet ikke mene. TST har været hårdt ramt af afbud og ferie i sæsonens indledning, og de er først nu ved at være tilbage i noget af det der ligner stærkeste opstilling. Vi ved om nogen hvor svære de kan være at spille mod og slå, når De Grønne Slagtere først kommer i spilhumør, så er det de færreste hold i vores pulje der kan være med.
Hvad kan I tage med fra den første sejr, som I skal bruge i denne kamp?
- Det var første gang vi fik skovlen under TST og tog 3 point imod dem, og jeg ved at trænerteamet gennem nogle nye offensive konstellationer fik øjnene op for hvordan man kan spille TST og derigennem gøre ondt på dem. Men omvendt ved vi også at der formentlig er 6-7 andre spillere med end tilfældet var i den første kamp.