Billede beskrivelse

Lasse: – Fodbold skal spilles på græs ikke plastik

14. april 2025 kl. 19.02

Interview med Lasse fra Tornby IF efter kampen mod IF Skjold Sæby

Kan I tage noget positivt med jer fra nederlaget mod IF Skjold Sæby, eller var det en kamp, I helst vil glemme?

- Det positive vi kan tage med fra kampen er det, at alle mand giver hvad de har. Men det jeg helst vil glemme fra kampen og er totalt uforstående overfor, så er det at man den 12 april skal spille kampen på en kunstbane!! I Sæby ved jeg ikke, hvor mange græsbaner de har, men der blev da spillet kampe på de andre på anlægget. For græsbanerne var selvfølgelig helt fine og stadion stod også flot. Jeg synes ikke, at det giver nogen som helst mening, at folk så skal splittes af ved at spille på det lort til en kunstbane! Det må simpelthen være en ommer. Da jeg spurgte deres træner i torsdags, havde han da heller ikke et godt svar på, hvorfor en kamp skal ødelægges af ved at spille på det lort. Fodbold skal spilles på GRÆS!

Hvad har I lært af sæsonens første 3 kampe, og hvordan vil I bruge den viden fremadrettet?

- Vi har lært, at vi er nødt til at være lidt skarpere i begge felter og jeg er sikker på det nok skal komme. Vi skaber chancer, så jeg har stor tiltro til, at vi nok snart skal begynde at skrabe point sammen.

Hvordan har nederlaget til IF Skjold Sæby påvirket holdets moral og fokus?

- Der er da nogle af spillerne der nu render rundt med store brandsår fra den elendige kunstbane, men ellers ser vi videre frem mod næste kamp. Det er den der har vores fokus nu.

Hvad har trænerteamet arbejdet på i træningen efter nederlaget?

- Nu har vi ikke trænet endnu, men vi glæder da os til at komme på rigtigt græs igen, så arbejder vi frem imod næste kamp.

Kampfakta:

Kamp: IF Skjold Sæby - Tornby IF
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 24
Resultat: 4-1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste