I sommerserien "Tilbage til rødderne" hylder vi de små nordjyske fodboldklubber, hvor store drømme blev født.
Vi har inviteret både tidligere og nuværende professionelle spillere til at sende en personlig hilsen hjem til den amatørklub, hvor det hele begyndte – og sætter fokus på fællesskabet, frivilligheden og den lokale opbakning, som banede vejen til toppen.
I denne udgave er det Laura Frank, der sender en hilsen til sin nordjyske barndomsklub Valsgård IF.
Laura Frank har været hele vejen rundt: ungdomslandshold, det danske A-landshold og Fortuna Hjørring, hvor hun spiller i dag.
Men hun har aldrig glemt, hvor det hele begyndte.
I videoen her fortæller hun om barndomsklubben Valsgård IF, om træneren der gjorde en forskel – og om en vigtig lektie, hun har taget med sig fra sin barndomsklub ind i sin professionelle fodboldkarriere.