Billede beskrivelse

Læs hvad SGIFs Oliver Mølgaard har at sige om sejren over NUBI

26. marts 2024 kl. 17.00

Interview med SGIFs højre back Oliver Mølgaard.

Modstander: NUBI
Resultat: Svenstrup - NUBI: 4-1
Målscorer: Christian 3x og Jonathan

Hvordan vil du beskrive kampens forløb og er du tilfreds med jeres indsats set over 90 minutter?

- Føler vi har en klar plan A fra start, som vi kender og som passer godt til vores spillere. Overordnet set synes jeg at vi i de første 45 min eksekverer planen til UG. Vi sidder godt på spillet allerede fra start, og vi får kørt de nye relationer ind i vores skabeloner. Synes første halvleg bærer stort præg af, at vi lykkes rigtig godt med vores måde at spille fodbold på generelt. De sidste 45 er lidt en anden historie, vi laver formationsskifte og efter min mening, synes jeg vi overlader for meget boldbesiddelse til NUBI. Det bliver lidt rodet til sidst, men vi får lavet de mål vi skal og burde endeligt også holde nullet. Dejligt med en sidste testkamp med sprudlende offensiv fodbold. Så alt i alt, meget fint tilfreds.

Hvilke positive og negative elementer tager I med jer fra kampen?

- Helt klart en positiv følelse vi står tilbage med efter kampen. Vores plan A fungere og det var fedt at få følelsen af, at de ny tilkommende spillere falder godt ind i systemerne. Samtidig med vi får lavet 4 kasser og kreere chancer til mange flere. At spille chanceskabende fodbold er bare en fed følelse at være en del af. På den anden side, må jeg være ærlig at sige at 2.halveg var skuffende, vi formår ikke at bygge videre på vores 1. halvleg og det er klart noget vi skal kunne, hvis vi vil spille med hvor det er sjovt. Vi skal være gode og fokuserede i alle 90 min.

Hvordan er du tilfreds med det udtryk, I leverede på banen og hvad blev i dine øjne udslagsgivende for kampens resultat?

- Vores udtryk i første halvleg bærer præg af vores taktiske træning torsdag, hvor vi får trænet vores skabeloner igennem. Vi lykkes i størstedelen af 1.halvleg med at benytte disse, og får skabt en masse chancer. Udslagsgivende bliver det at, vi holder presset på NUBI og får lukket kampen i 1. halvleg. Samtidig stærkt, at vores holdkammerat Christian får lavet 3 basser. (Det hjælper selvfølgelig på det hele)

Med turneringsstart lige rundt om hjørnet, føler du så at I er klar til at kæmpe om point?

- Vi har en revanche til gode mod Brønderslev, som jeg enligt har følelsen af var et ganske velspillende hold. Vi glæder os helt vildt i truppen til turneringsstart og vi har følelsen og troen på point i alle kampe. Truppen er et godt sted, og vi har stort set hele mandskabet til rådighed igen efter ferie og et par skader. Håber på en masser fra Svenstrup og Godthåb vil tage turen og bakke holdet op på sådan en højhellig skærtorsdag. Vi oplever generelt en stor opbakning fra vores "fans" til alle kampe, både ude som hjemme, hvilket vi sætter stor pris på. Sommer Summarum, så spiller vi får at vinde alle kampe i Svenstrup-Godthåb IF.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste