Kynisme i felterne mangler stadig hos Aars IK
Interview med Rudi Møller fra Aars IK efter kampen mod Viborg Søndermarken
Hvorfor blev det til sæsonens første nederlag efter tre uafgjorte?
- Det korte svar, fordi de andre scorede et mål og vi ikke gjorde. Jeg synes vi spiller en rigtig fin kamp med stort overtag i boldbesiddelse på 70-30 og dominerer og har defensiv kontrol på nær de første 20 minutter. Men igen desværre så er vi ikke skarpe og kyniske nok der hvor det hele skal afgøres, i felterne.
Hvad kunne I tage med jer trods nederlaget i Viborg?
- At vi spiller fin fodbold, har god indstilling, men vi får ikke output på, så det er stolpe ud og utur for tiden.
Hvordan ser du overordnet på jeres sæsonstart?
- Tabellen lyver aldrig, så point mæssigt en kæmpe skuffelse. Vi synes vi har fortjent lang mere, men i stedet for at sidde og tude, så handler det at blive ved med at arbejde hårdt og tro på at det vender.
Hvad har I arbejdet med i træningen op mod opgøret?
- Som altid flere elementer. Vores defensive organisation og restforsvar, men nok så vigtigt hvad gør vi når vi har bolden i både fase 1, 2 og 3. Det er specielt i de to sidste faser vi skal lægge på.