Kristrup-træner: - Michael er tilbage, og fællesskab skal bære holdet
Foråret nærmer sig, og derfor sætter vi Spotlight på Kristrup, hvor Flemming Petersen peger på holdets fællesskab, vigtige spillertyper og anfører Michael Christiansens comeback efter en skadespause. Med fokus på integration af unge spillere og solide præstationer håber klubben at få et stærkt forår.
Målmandsposten er åben, da klubben mister sin tidligere keeper til karrierestop.
– Som tidligere nævnt mister vi vores målmand, så jeg ved ikke i skrivende stund, hvem der erobrer pladsen, fortæller Petersen.
Anføreren Michael Christiansen er tilbage efter at have misset hele sidste sæson på grund af skade.
– Michael er anfører, og jeg håber, han er “sulten” og brænder banen af i år, siger træneren.
Topscoreren er endnu ikke fastlagt, men et frækt bud peger mod Victor Bundgaard. Holdets styrke ligger i bredden og fællesskabet.
– Vi har flere forskellige spillertyper på holdet, og de bliver alle vigtige, da vores force er fællesskabet på banen, konstaterer Petersen.
Selvom nogle spillere ikke altid får opmærksomhed, er deres indsats afgørende for sammenholdet.
– Jeg vil ikke nævne specifikke spillere, men vi har en masse, der rammer plet indenfor den kategori, siger han.
For at styrke holdet fremadrettet fremhæver Petersen to fokusområder.
– Vi skal arbejde på ikke at smide for mange “dumme” point, og så skal vi som vi altid er igen være gode til at integrere de nye unge spillere, der banker på til truppen, slutter han.
Kristrup går foråret i møde med stærkt fællesskab og fokus på integration af nye kræfter, klar til at omsætte potentialet på banen og styrke sammenholdet i Jyllandsserien 2.3.