Billede beskrivelse

Kristoffer Vorre: Vi kunne have givet 5-10 % mere

12. august 2024 kl. 18.01

Interview med Kristoffer Vorre, træner for Farsø/Ullits IK, efter kampen mod MorsØ FC.

I åbnede sæsonen med en overbevisende 4-0 sejr over MorsØ FC. Hvordan vil du bedømme jeres præstation i denne kamp, og er du tilfreds med, hvordan holdet leverede?

- Det er altid en god følelse at starte sæsonen med tre point og en solid 4-0 sejr. Alligevel kan vi ikke undgå at sidde tilbage med en fornemmelse af, at vi kunne have givet 5-10 % mere i kampen. Vi savnede lidt ekstra energi, bedre boldomgang og ikke mindst skarphed i afslutningerne. Alt i alt skal man dog være tilfreds med en 4-0 sejr. Det er skønt at være i gang igen.

Hvilke elementer af jeres spil fungerede bedst i kampen, og er der områder, hvor du ser mulighed for yderligere forbedringer?

- Det må være omstillingerne. Vi havde fokus inden kampen på, at når vi eroberede bolden, skulle man spille fremad, for at skabe chancer. Det er noget nemmere og tilspille sig chancer, når man ikke skal igennem en blok på 11 mand. Ellers var vores kvalitet på bolden god, hvor vi mange gange manglede den sidste kvalitet eller den sidste gode afslutning. Det skal nok blive bedre. Der skal også lyde en stor ros til vores nye angriber, Lasse Jensen, der med hans 2 mål er kommet godt igang med sæsonen. En lynhurtig angriber der bliver en mundfuld for alle hold.

Hvordan har denne stærke start påvirket holdets selvtillid og forventninger til resten af sæsonen?

- Det giver bestemt selvtillid at se, at vi har et stærkt hold. Men sæsonen er lige begyndt, og vi har stadig mange stærke modstandere, vi endnu ikke har mødt. Niveauet på flere af holdene er stadig ukendt, så vi må se, hvad sæsonen bringer. Der er en stor tro på egne evner i truppen. Konkurrencen er også utrolig høj, hvilket betyder, at Scott og jeg står over for nogle svære beslutninger. Det gælder både for dem, der ikke kommer med i truppen til at starte med, og for de tre, der skal starte på bænken. Det er både udfordrende og hårdt, men det er også et luksusproblem, vi er glade for at have i FUIK.

Hvordan vil du bruge erfaringerne fra denne kamp til at forberede holdet til den kommende udekamp mod Sjørring B?

- Igen møder vi en ukendt modstander i Sjørring. Så fokusset skal bare være på os selv, og prøve at komme med 5-10 % mere energi.

Kampfakta:

Kamp: Farsø/Ullits IK - MorsØ FC
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 15
Resultat: 4-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste