Konkurrence om pladserne og tak til Midtdjurs for god kamp
Interview med Mads Jensen, den nyansatte træner for Hadsund, efter sejren over Midtdjurs IF.
Mads, hvordan føles det at starte din karriere som Hadsund-træner med en sejr på 3-2 mod Midtdjurs IF på udebane?
- Det er en dejlig følelse. Er mest glad på drengenes vegne, de havde virkelig fortjent den sejr efter en lang hård opstart. Desuden var det virkelig fedt at så mange tilskuere fra Hadsund havde taget den lange tur til Djursland.
Hvordan vil du beskrive holdets præstation i dagens kamp? Var der noget specielt, der fungerede godt for jer?
- Vi startede som lyn og torden i begge halvlege. Herefter blev det lidt for ængsteligt efter vores smag, hvor vi glemmer konceptet og ikke får skabt overtallene de rigtige steder. Men det glæder mig at vi skaber så rigeligt med chancer til at vinde kampen og at se drengene krige som de gjorde i de svære tider, det var fedt.
Hvilke elementer af holdets spil vil du gerne bygge videre på, og er der områder, hvor I skal forbedre jer?
- Vores opbygningsspil har set bedre ud end det gjorde i denne kamp, men jeg tror der var lidt premierenerver der spillede ind så vi agter at fastholde en tro på at vi forbedrer dette i de kommende kampe. Og så vil vi vi bygge videre på at alle leverede indenfor vores værdier og det bar os igennem. Selv ikke 2 skader kunne slå os ud. Vi VILLE vinde den kamp.
Hvordan vil du som træner arbejde på at fastholde momentum og sikre, at I fortsætter med at hente gode resultater i Serie 2 Kreds 18?
- Vi bevarer roen og træner videre. Har en plan om måske at se nogle andre kompetencer i spil i den kommende kamp som kunne indvirke på spillet. Ellers er der kamp om pladserne og dette skal fastholde momentum for os at der kommer 14 afsted der er skarpe og fitte og tunet til opgaven. Slutteligt vil jeg gerne rose Midtdjurs for dejligt værtsskab med vel nok Danmarks største omklædningsrum til udeholdet. Det var fedt. Og desuden nogle gode gutter der virkelig gjorde det svært for os og nogle markante profiler. Der ligger mange point og venter for dem.