Billede beskrivelse

Klitmøller IFs alsidighed lover godt for næste sæson

31. oktober 2024 kl. 20.03

Interview med Sebastian Andersen fra Klitmøller IF efter kampen mod Skive IK

Hvordan vil du beskrive kampen mod Skive IK, og hvad var jeres oplevelse af den?

- Kampen mod Skive var en gratis kamp for os, da 3. pladsen var givet på forhånd. Men vi gik til kampen for at vinde, men også at få afprøvet nogle forskellige ting, en del spillere spillede på uvante positioner men vi fik også givet spilletid til enkelte som manglede kampform. Nogle ting gik godt, andre ting gik katastrofalt, og det tager jeg på min kappe

Hvilke aspekter af jeres spil fungerede ikke i denne kamp?

- Den centrale midtbane var tyndt besat i starten af kampen, og vi blev kort sagt bare overmatchet derinde. Men nu ved jeg hvem der ikke kan bruges derinde fremover, og det positive tager jeg dog med fra Skive. Vi laver også alt for mange fejlafleveringer på nemme bolde, men det kan også forklares med at opstillingen var meget uvant for mange. Men udover det var kampen meget lige og vi skulle have haft point med derfra, hvis jeg ser på kampens forløb og chancer.

Kunne I bruge erfaringerne fra denne kamp til noget i fremtiden?

- Vi kan bruge kampen til en del, og jeg blev personligt en del klogere på de enkelte spillers begrænsninger og styrker. Jeg er sikker på at hvis vi havde grebet kampen an på samme måde som de 13 forrige kampe, så havde vi taget fra Skive med minimum 1 et point.

Hvad skal I tage med fra denne sæson som helhed?

- Jeg syntes sæsonen har været super god, vi har vist os overraskende stærke, og har fundet ud af at vi kan spille på mange måder. Vi kan gå højt op og lave et højt pres på vores modstander med Jens Langballe som nøglen til det, og vi kan stå dybt og satse på vores duelstærke midterforsvar, og derefter kører nogle hurtige kontraangreb med vores hurtige og driblestærke kanter. så det giver mange muligheder til næste sæson, og det gør det svært for modstanderen at læse os. Derudover skal huske på at sidste sæson endte vi a point med Nordvestmors i serie 4, og så kan vi kigge på hvor de ligger i denne sæson, de var heldige med ikke at rykke direkte ned til serie 4, med en 7 plads, med blev reddet af DBU. Vi sender dog held og Lykke til både Hanstholm og Nordvestmors i deres playoff kamp på lørdag, og jeg håber personligt ekstremt meget at Nordvestmors overlever, for så er 6 point sikret inden sæsonstart.

Kampfakta:

Kamp: Skive IK - Klitmøller IF
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 30
Resultat: 3-1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste