Klitmøller IF viser forskellen mellem top og bund
Interview med Martin Haahr fra Klitmøller IF efter kampen mod MorsØ FC.
Hvordan vil du beskrive kampen mod MorsØ FC, og hvad var nøglen til jeres sejr på hjemmebane?
- Vi har ramt en stime af gode præstationer. Vi viser i dag forskellen mellem top og bund. Spillerne lavere oplægget efter bogen, mens de mange tilskuere giver en fantastisk ramme omkring kampen.
Med fem sejre i træk og kun tre kampe tilbage af sæsonen, begynder I at turde drømme om en Top 2-placering, eller holder I fokus på kamp for kamp?
- Vi holder fokus fra kamp til kamp. Vi er stolte over de præstationer vi har leveret i anden halvdel af sæsonen. Vi vil og skal fortsætte stimen, da vi har brug for alle point.
Er der aspekter fra kampen mod MorsØ FC, som du mener, holdet kan bygge videre på, eller er der områder, hvor I stadig skal forbedre jer?
- Vi skal fortsætte med vores individuel gode præstationer. Vi har fundet de holdmæssige præstationer især sidste halvdel af sæsonen. Vi skal være skarpere i felterne, både offensivt som defensivt. Vi må ikke lukke mål ind i en kamp, hvor modstanderen ikke har mere end 2-3 afslutninger i kampen. Samtidig skal vi effektuere vores chancer bedre - da vi sætter os selv i gunstige positioner.
Hvordan vil I bevare momentum og motivationen i de sidste kampe, og hvad vil være jeres strategi for at opnå jeres mål?
- Det er ret nemt. Vi har alt at spille for og det bør give nok motivationen. Vi har også fokus på pokalturneringen tirsdag aften mod Højslev som vi glæder os til. Resten af sæsonen handler det om hygge/restitutionstræning kontra en masse træning.