Klitmøller IF med drømmestart i lokalbraget
Interview med Sebastian Andersen fra Klitmøller IF efter kampen mod Thisted FC
I vandt 4-1 over Thisted FC i sæsonpremieren – hvad betyder den sejr for jer?
- Sejren betyder alt, jeg syntes der er så mange gode ting at tage med fra kampen. En ting er at vinde første turneringskamp, og dermed komme godt fra land, en anden ting er at vi gør det mod Thisted som betyder ekstra meget.
Hvad fungerede bedst i jeres spil, og hvordan gik alt op i en højere enhed i denne kamp?
- Vi formår at presse Thisted højt på de tidspunkter hvor de føler sig komfortable, og så spillede vi hinanden gode når vi var på bolden. Det var en kamp hvor alle 14 spillere bidrog til sejren, og de medrejsende fra Klitmøller var endnu engang med til at skabe en fed kulisse.
Hvordan har truppen reageret på den stærke start, og er der noget I specielt har arbejdet på efter kampen?
- Truppen var super glade, nu er vi igang med sæsonen med et godt resultat, og i en lokalt opgør vel og mærke, vi kunne ikke ønske en bedre start, udover vi gerne havde holdt et clean sheet, men Thisted scorede et flot mål til 1-4 i overtiden, hvor de fik kombineret sig flot til deres mål som Magne Houe havde sidste fod på.
Hvad tager I med jer fra denne kamp, som I kan bygge videre på i den kommende sæson?
- Jeg syntes vi kan tage meget med fra kampen, det eneste som jeg kunne ønske at forbedre var vores omstillinger, som før har været skarpere, men det er noget som kan tilrettes. Men udover det så vi godt ud, alle vores dødbolde var farlige. Vi havde sågar et frispark på egen banehalvdel som Silas Konradsen smækkede i panden på Anders Sjælland som flot headede forbi målmanden, og Niels Dragsbæk brugte samme opskrift da han smækkede et præcis hjørnespark i panden på Mads Nordentoft.