Billede beskrivelse

Klitmøller IF jagter point for at vende nedrykningskurs mod Skive

09. juni 2025 kl. 07.32

Interview med Sebastian Andersen fra Klitmøller IF før kampen mod Skive IK

Hvordan vil I rejse jer efter de seneste to nederlag og hente point mod Skive IK?

- Vi skal have vendt den negative stime, og vi skal gå efter de 3 point. Vi kommer med et stærkt hold, og det skal vi kunne se, når kampen går i gang. Jeg tror også, vi skal være mere sikre på vores koncept fra kampstart og ikke ændre på så meget i løbet af kampen, hvis tingene går godt.

Hvad skal I gøre for at tage revanche for det tætte nederlag i første opgør?

- Sidste kamp i Skive tabte vi til et veloplagt Skive-mandskab, hvor især deres målmand holdt dem inde i kampen. Vi skal bare ud og spille det fodbold, vi har vist tidligere på sæsonen, og så skal vi nok komme tilbage på sporet.

Hvor stor betydning får kampen i jeres kamp for at undgå nedrykning?

-De næste to kampe bliver uhyggeligt vigtige. Vi skal gerne have mindst 4 point i de næste to kampe, får vi det, ser tingene godt ud igen. Men det hele skal starte i Skive-kampen.

Hvordan vil I forberede jer taktisk og mentalt til kampen mod Skive IK?

- Vi skal se, om vi kan få banket selvtilliden i os selv igen, det er det eneste, vi mangler. Vi har desværre for mange dygtige spillere, som ikke har den fornødne selvtillid lige pt. Det er klart vores største problem pt., men det er i begge ender, hvor vi mangler troen på os selv.

Kampfakta:

Kamp: Klitmøller IF – Skive IK
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 32
Kamptidspunkt: 9. juni kl. 12.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste