Billede beskrivelse

Klitmøller delte i lokalbrag efter dramatik og dobbelt udvisning

31. maj 2025 kl. 11.16

Interview med Martin Haahr fra Klitmøller IF efter kampen mod Vorupør

Hvem synes du kunne være mest tilfreds med det ene point i et jævnbyrdigt lokalopgør?

- Jeg tænker, at Vorupør er mest tilfredse med det ene point. Vi følte, at kampen var lidt stolpe ud, da vi havde fire skud på træværket.

Hvordan oplevede du kampens forløb og jeres præstation over 90 minutter?

- De første 25 minutter starter vi flot ud og skaber mange chancer, samtidig med at vi holder Vorupør fra det meste. Vi får dog kun scoret på et straffespark, som Rasmus Salomonsen sikkert omsætter. De sidste 20 minutter af første halvleg kommer Vorupør bedre med, primært på grund af deres skarpe omstillingsspil. Robin fra Vorupør laver et flot løb efter en bolderobring, hvilket fører til, at Jakob Mejlsø scorer på en ripost. Anden halvleg starter med et øjebliks uopmærksomhed fra vores side, hvor vi laver et straffespark, som Markus Skaarup omsætter sikkert. Pludselig er vi bagud 2-1 og en smule rystede. Kampbilledet i anden halvleg bliver meget præget af Klitmøller på bolden og Vorupør på omstillinger. Dog ændrer det sig, da vi får to gule kort og spiller med ni mod elleve i ti minutter plus det løse. Her bliver Vorupør mere modige, og pludselig er det os, der lever på omstillinger. Peter Strøbech vinder bolden og sender Kasper Skak i dybden, som scorer sikkert til 2-2 – kampens endelige resultat.

Hvad kan I bruge det her point til, når man kigger på tabellen og resten af sæsonen?

- Ud fra de øvrige resultater var det et vigtigt point for begge hold.

Hvad tager I med jer af læring fra kampen, som kan bruges i de kommende runder?

- Kynisme afgør fodboldkampe.

Kampfakta:

Kamp: Vorupør – Klitmøller IF
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 15
Resultat: 2-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste