Klar til sæsonstart mod offensivt stærkt Brønderslev-mandskab
Interview med Esben Søndergaard fra Hjørring IF
Hvordan ser du på sæsonåbneren mod et Brønderslev-hold, der kommer med selvtillid fra en stærk oprykningssæson?
- Det er altid spændende med første kamp på sæsonen, og vi glæder os til at komme i gang. Vi kender til Brønderslev fra turneringskampe nogle sæsoner tilbage, så vi ved, de er et godt hold. De har nogle store offensive profiler, som vi skal forsøge at holde fra mål.
Hvad bliver vigtigt for jer som hold at lykkes med i en udekamp, hvor modstanderen vil frem over stepperne?
- Vi skal forsøge at komme med vores tempo i spil og pres, så er vi svære at spille imod. Lykkes vi med vores egen plan, tror vi altid på, at en sejr er mulig.
Hvordan har stemningen og intensiteten været i truppen frem mod første turneringskamp?
- Det er som altid til efterårssæsonen en kort opstart. Men vi har fået spillet nogle gode træningskampe, hvor spillet og formen har set god ud.
Hvad bliver din egen rolle i kampen, og hvor ser du mulighederne for at true Brønderslev?
- Vi skal ud og true Brønderslev på farten i løb og spil. Vi har til denne sæson fået et frisk pust af nogle dygtige og talentfulde U19-spillere, som er blevet senior. Så vi føler os klar til en god sæson.