Kim Pedersen - Tabene mod Sæby var vores største skuffelse
Interview med Kim Pedersen fra Aalborg KFUM.
Hvilken kamp har været den største skuffelse for jer, og hvad gik galt?
- De to kampe mod Sæby, hvor vi på trods af overvægt i spil og chancer, tabte dem begge.
Hvilke områder ser I som vigtigst at forbedre i løbet af vinterpausen?
- Træningsfremmødet skal forbedres markant, så vi kan få trænet de ting vi gerne vil forbedre og også få dem overført til kampene. I JS-1 går det ikke, hvis ikke træningsfremødet og intensiteten forbedres markant.
Hvordan vurderer I holdets chancer i forårssæsonen? Hvad drømmer I om at opnå?
- De drømme venter vi med at have, da man aldrig ved hvordan spillertruppen ser ud til foråret.
Hvad har været det mest mindeværdige øjeblik for jer i efterårssæsonen?
- Selvklart sejren og dermed oprykningen i playoff-kampen mod Jetsmark.