Billede beskrivelse

Kim: – Det var tiltrængt mentalt at få bugt med Vejgaard

25. maj 2025 kl. 17.00
Opdateret 26. maj 2025 kl. 11.18

Interview med Kim Pedersen fra Aalborg KFUM efter kampen mod Vejgaard

Hvordan vil du beskrive jeres præstation i 2-0-sejren over Vejgaard – især defensivt?

- Det blev aldrig nogen stor fodboldoplevelse, dertil var der for mange underlige kendelser og afbrydelser, som var svære at se fra sidelinjen. Men vi vandt på en jævn dag. Det er stærkt i sig selv, men endnu mere flot at holde Vejgaard fra at score – specielt med en ny mand i midterforsvaret.

I får bugt med det, der næsten lignede et kompleks mod Vejgaard – hvad betyder det mentalt?

- Det er dejligt at vinde over Vejgaard, som vi resultatmæssigt har haft det svært imod i lang tid. Så det giver helt sikkert et boost fremover.

Hvordan lykkes I med at lukke ned for Vejgaards offensive styrker i kampen?

- Vores forsvar står som stenstøtter i de fleste kampe og giver ikke mange chancer væk, hvad kun 10 mål imod i ni kampe fortæller alt om. Og i dag endda – som nævnt – med en ny mand i midteraksen.

Med sejren bevarer I førstepladsen – føler du, at I nu for alvor har kontrol over rækkens top?

- Nej, der er ingen i toppen, som har kontrol med nogen, når vi ligger så tæt. Men med sejre til både Freja og VRI har tre hold for alvor skilt sig ud, så nu gælder det om at holde snuden i sporet de næste par uger, da der skal spilles mange kampe på kort tid.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg KFUM – Vejgaard
Serie & Kreds: Jyllandsserien 1.1
Resultat: 2-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste