Billede beskrivelse

KHIF sikrer oprykning til Serie 2 efter overbevisende sejr over Hanstholm IF

18. juni 2024 kl. 16.01

Interview med Carl V Møller fra KHIF efter kampen mod Hanstholm IF.

I sikrede jer en imponerende 4-1 sejr på udebane mod Hanstholm IF og dermed oprykning til Serie 2. Hvordan vil du beskrive jeres præstation i denne afgørende kamp?

- Det var helt kanon!! Efter 6 min. var vi foran 2-0 og så var kampen lukket, da vi kunne tåle at tabe med flere mål.

Hvad var nøglen til jeres succes mod Hanstholm IF, og hvilke elementer af jeres spil fungerede særligt godt?

- Jeg vil sige, hele holdet fungerede godt. Jeg må rose deres målmand. Han havde flere flotte redninger. Vi var tændte og ville have afgjort det, så vi lørdag aften kunne fejres i klubhuset.

Hvordan føltes det at sikre oprykningen til Serie 2, og hvordan var stemningen i omklædningsrummet efter kampen?

- Stemningen var fantastisk!! Og sikke en aften vi havde.....

Hvordan vil I forberede jer til Serie 2, og hvad bliver fokusområderne frem mod næste sæson?

- KHIF afholder Thy-mesterskabet hvert år og det er en god optakts-turnering til efteråret

Kampfakta:

Kamp: Hanstholm IF - KHIF
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 30
Resultat: 4-1
Målscorer KHIF: Frederik Corell 1, Morten Kristensen 1 og Mikkel Andersen 2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste