KHIF går mod 2026 med sult, sammenhold og masser af potentiale
Efteråret har givet KHIF både stærke præstationer, store udskiftninger og en påmindelse om, hvor meget vildskab der kræves for at nå næste niveau. Derfor sætter vi Spotlight på Thomas Thorsen og det fællesskabsdrevne mandskab, der fortsat bygger på solide værdier og sportslig sult.
Selvom KHIF generelt har haft god harmoni på banen, er træneren ikke i tvivl om, hvor holdet skal tage næste skridt.
– Generelt godt. Men vi skal finde noget mere vildskab i perioder. Vi falder lidt ud af kampene nogle gange. Der skal vi forbedre os, fortæller Thomas Thorsen.
En af de helt store lyspunkter kom, da en af holdets profiler leverede en præstation ud over det sædvanlige.
– Måske Mikkels fire mål mod Feldborg? Han har selv fremhævet det som et særligt moment i 2025, siger Thomas Thorsen.
Uden for banen har klubben igen vist, hvorfor KHIF står som et forbillede på fællesskab og frivilligkultur.
– Fedt fællesskab. KHIF er en social stærk klub med gode værdier. Det er et let sted at falde til. Og så er der mange frivillige og folk omkring holdene, som gør et stort stykke arbejde, beretter Thomas Thorsen.
Trods det stærke sammenhold har efteråret budt på udfordringer i form af mange udskiftninger i truppen.
– Måske at jeg har skullet bruge 26 forskellige spillere. Det har måske været lidt svært at udvikle nok på det taktiske, når vi altid har haft et par afbud. Men det har omvendt givet plads til andre, fortæller Thomas Thorsen.
Netop det brede fundament giver dog optimismen retning frem mod næste sæson.
– Holdet som helhed. Vi ser frem til at tage næste skridt i 2026, udtaler Thomas Thorsen.
KHIF går et spændende 2026 i møde, hvor bredden, fællesskabet og lysten til udvikling bliver afgørende. Med Thomas Thorsen i spidsen står klubben klar til at bygge videre på efterårets erfaringer – og jagte endnu mere vildskab.