KFUM buldrede videre – og playoff-pladsen kom i hus efter storsejr
Interview med Jesper Høgh fra Aalborg KFUM efter kampen mod IK Rosendal
Hvordan oplevede du kampen mod Rosendal, hvor I hentede en sikker sejr på hjemmebane?
- Vi spillede virkelig flot og burde have været komfortabelt foran allerede ved pausen. Rosendal kom desværre ret amputeret, så der var ikke den store modstand fra dem, men de gav det, de havde. Deres udligning rystede os ikke – vi var overlegne i begge halvlege.
Hvad lykkedes særligt godt for jer i opgøret, siden I kunne sætte jer så tydeligt på det?
-Vi spillede, som vi har gjort siden midtvejs i turneringen – virkelig flot på bolden og med masser af chancer. Det var en stærk kollektiv indsats.
Hvordan var det at kunne fejre minimum en playoff-plads efter SGIF’s nederlag fredag?
- Det var et super resultat og rigtig vigtigt at lægge maksimalt pres på Chang. De stod foran en svær opgave mod Aalestrup – et virkelig godt hold, der aldrig lægger sig ned. Aalestrup har nogle dygtige kanter, og det matcher godt op mod Changs kompakte stil, som efterlader plads på ydersiden.
Hvordan vurderer du jeres præstationer over hele sæsonen set i lyset af top 2-placeringen?
- Drengene har været outstanding. Vi har haft mange spillere spilleklar i denne sæson, og det har betydet, at flere spillere har startet ude eller spillet på tredjeholdet. Alle har taget det som mandfolk og gjort, hvad der var bedst for klubben – det har jeg kæmpe respekt for. Det viser, hvilket potentiale vi har i KFUM. Vores spil er udviklet i den rigtige retning, og efter vi er gået over til to angribere, er vi blevet mere direkte, hvilket har klædt os. Jeg vil også rose vores bagkæde og målmand – de har fjernet de børnefejl, der tidligere kostede os. De afgør duellerne og rydder op på de rigtige tidspunkter. Vi spiller meget modent hele vejen rundt.