Billede beskrivelse

Kenneth Kjærsgaard: - Det handler om at grave lidt ekstra frem når det gælder

24. juni 2025 kl. 09.02

Interview med Kenneth Kjærsgaard fra Hirtshals IF før kampen mod Hals FS

Hvem ser du som favorit i opgøret, når der er så meget på spil?

- Jeg tænker den er lige. Begge hold har spillet en flot sæson og når man kommer ud i disse kampe kan alt ske.

Hvad betyder det for jer at spille den afgørende kamp hjemme på Hirtshals Stadion?

- Det er resultatet af en godkendt sæson som bare kulminerer med en hjemmekamp og opbakning fra vores trofaste. De har fortjent yderligere en kamp hjemme. Jeg tror ikke hjemmebane fordel betyder så meget i disse kampe.

Hvilke nøglefaktorer bliver afgørende for at trække sig sejrrigt ud af playoff-semifinalen?

- At vi er kyniske i begge ender. Det har været et langt forår og tænker begge hold er ved at væres slidte, så det handler også om hvem der lige kan grave lidt ekstra frem når det gælder.

Hvilket kendskab har I til Hals FS, og hvad bliver vigtigt at lykkes med mod dem?

- Intet. Det betyder heller ikke noget. Vi har spillet os til playoff på egne styrker og dem tager vi også udgangspunkt i i denne kamp og så må vi justere undervejs hvis nødvendigt.

Kampfakta:

Kamp: Hirtshals IF – Hals FS
Serie 2 Kreds 12/Serie 2 Kreds 13
Tirsdag d. 24. juni kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste