Billede beskrivelse

Kenneth: - Det var slet ikke en tæt kamp kun på cifrene

17. juni 2025 kl. 11.31

Interview med Kenneth Kjærsgaard fra Hirtshals efter sejren mod FFI

Hvordan oplevede du opgøret mod FFI og jeres indsats over hele kampen?

- Vi havde bolden over 80 % af kampen og havde mange pasninger. Vi kommer forholdsvis hurtigt foran og kan kontrollere kampen med bolden. Vi giver en enkelt chance væk. De gange vi brød igennem, stod en godt spillende Troels Aaen i vejen i FFI-målet. Han var god for dem.

Hvad gjorde forskellen i en tæt kamp, der endte med en smal sejr?

- Det var ikke rigtig en tæt kamp, men ciffermæssigt var det. Der var stor forskel på de to hold i dagens kamp. Vi ønsker FFI held og lykke i deres sidste kamp mod BI og takker for en god kamp mod et sympatisk og godt kæmpende FFI-hold samt trænerteam.

Hvordan var reaktionen i truppen efter at have sikret en Top 2-placering?

- Selvfølgelig betyder det noget, at vi ikke skal ud og vinde i den sidste for at have sikret os Top 2. Drengene skal være tilfredse med dem selv og den indsats, de har lavet.

Hvad betyder det for jer at have minimum play off-pladsen på plads inden sidste spillerunde?

- Intet. Der venter os en svær kamp mod rækkens bedst spillende hold. Det bliver spændende at se, om vi kan løse det. Vi var dæleme presset derude i den første kamp. Vinder vi, må vi håbe på andre resultater – og taber vi, tager vi en eller to kampe mere.

Kampfakta:

Kamp: FFI – Hirtshals
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 0-1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste